Koncept
Et visuelt interaktivt lydunivers skabt af brugerne på lydens præmisser.
(Lydblog – En blog på lydens præmisser)
Teori
Interaktionskunst
Fællesskabsteori
kreativitet på nettet -> underholdning el. kunst med stort K.
Emperi
Sammenligning og evaluering af lignende projekter
Feedback fra digitale musikere (fokusgruppeinterview?)
Målgruppeundersøgelse: primærmålgruppe og betatanken
Design
miljøbestemt visuelt lydunivers
s/h grafisk univers, der fremhæver lyden og nedtoner det visuelle (evt lyd i blokke/streger etc)
interaktionsdesign-tanker
Business
Social software som en nyt kapital-område med en anderledes komplexitet
LEKTIER:
Thomas: kigger på design
Daniel: kigger på business
Stine: kigger på socialvidenskaben
–> ift. konceptide, metode, proces, empiri, teori….OG 4-5 linjers individuelle overvejelser ift. motivation…
March 31, 2008 at 9:49 pm
KONCEPTUDVIKLING: lydprojekt
“Software in the 1980s, when usability was “invented,” was all about computer-human interaction. A lot of software still is. But the Internet brings us a new kind of software: software that’s about human-human interaction.”
Joel Spolsky,” It’s Not Just Usability” (2004)
Nøgleord: kollaborative kunstprojekter, kollaborativ kollektiv netkunst, community-kunst, community-underholdning, beta-tanker, nettets foranderlighed, fællesskabsforhandlet administration af en delt (virtuelt) rum.
Socialvidenskabelige aspekter
Globalisering: interesse- og arbejdsfællesskaber på tværs af tid og rum
Interaktivitet: muligheden for at selve at styre hvordan man tilgår et ”produkt” (hypertekstuel tænkning), interaktion med producenten, interaktion med andre om produktet, interaktion med softwaren.
Prosumers: ”producer” og ”consumers”, ophævelse af skellet mellem afsender og modtager, producent og forbrugere. Vi er selv kulturskabende, vi remixer, recirkulerer, omformer andres kulturprodukter, såvel som vores egne er der dog alligevel en admin for sitet, skal der være en overordnet styring (jf. drawball), og bestemmer denne admin så, hvad der skal specificeres som kunst/musik/tilhørende sitets kodex? Hvem bestemmer ”reglerne”?
Kode/software som kultur: koden bliver et lag mellem rådata (bits and bytes) og forbrugeren, som selv er kulturlig og påvirker vores opfattelse af information: interfacedesign er også udtryk for en kultur (manovich: film/hci); adgangen til og brugen af koden er genstand for heftig kulturdebat, kulturelle værker handler om at synligøre koden
Hvordan studere denne musiske, digitale kultur:
1)Bruge generelle teorier om forholdet mellem individ og samfund, teknologi og samfund, senmodernitet, kulturproduktion, identitetsskabelse i den postmoderne tidsalder osv til at forklare hvad der sker i cyberspace → internettet ”beviser” teorien??
+ ophæve skel mellem online og offline: de samme mekanismer på spil.
- internetfænomener ”beviser” teorien, selektiv udvælgelse af cases?
2)”Grounded theory” approach → udvikle teori på baggrund af bl.a. internet studier, forståelse af nettet som medie
+: fænomener begribes i deres egen ret
-: blind overfor mulige ligheder mellem offline og online kultur, nødvendighed af stadig at bruge ”gammel” teori
Før og efter, nettet og community:
“Web 1.0” (1990erne) “Web 2.0”
FORMIDLING / INFO DELTAGELSE /FORTÆLLING
statisk indhold dynamisk
hjemmesider blogs
indholdsfortegnelse “tagging”,“folksonomy”, sociale bogmærker
”anbefalet læsning” ranking
få folk til at blive på
hjemmesiden
længst muligt syndikering (få dem til at komme igen)
sitemaps googlemaps
1.generation community 2. generation community
fokuseret på en interesse
et sted flere foci, flere steder
fælles platform,
et community Individuel platform netværk (egocentric network)
fællesskaber klynger
Centraliseret Distribueret
Tekstbaseret Kreativ/alternativ kommunikation
kommunikation
(read/write web)
Underholdningskulturen: Er der sket et skred hér, skal underholdningen i dag være mere deltagermotiverende? – Medskaberorienteret?
Kreativitet på nettet: motivationen er underholdning, Kunst – men også betinget af den gensidige og forventelige udvexling, der finder sted i et online community incitamenter for at tilgå en side, hvor man kan lave musik/skabe et musisk (måske endda kakofonisk) univers/Værk. Men hvem er kunstneren egentlig? – brugeren? – mængden af brugerne? – programmøren? – webdesigneren? – konceptudvikleren? – de ”rigtige og dygtige” tegnere/brugere?
Deling af sin kreativitet: I klassiske økonomiske termer, er alting, selv en altruistisk handling, forstået ud fra tilbagegivelse eller forventet tilbagegivelse. – men det kan ikke altid forklares ud fra transaktioner, profit, nytte eller bytte/tinge hvorfor folk deler. Denne økonomiske forståelse kan kaldes for pseudo-givning, idet der er en underliggende egennytte.
Ideologisk givning – at gøre verden til et bedre sted på baggrund af overbevisning
Altruistisk givning – give uden forpligtelser det at give er glæden
Remixkultur: De eneste felter hvor sampling og remix gøres åbent, er i musikken og programmeringen. Vil adskillelsen af samplingsbiblioteker og autentisk kulturelle værker udviskes i fremtiden?
Se på mulighederne ud fra fremtidens logiske muligheder (frem for på baggrund af fortidens). Information som moduler vs. Information der ikke kan opsplittes (fx flash). Masseproduktion bygger på modularitet – de standardiserede dele og deres sammensætning.
Remix startede i musikken i slutningen af det 20. årh. start 21 årh. udviklede det sig til også at være i visuelle projekter, software, tekst. I nogle områder anses det for at være lovligt, i andre som skadeligt for copyright
Remix: systematisk genbearbejdning af en kilde kilden modificeres, mere en blot at sætte i ny kontekst.
Citater, collage, montage er sampling og ikke remix
Forskelle mellem collage og musik
Musiksamples er ofte arrangeret i loops
Musikkens natur muliggør at man kan mikse preeksistente lyde, hvor collager involverer et sammenstød af elementer, gennem software kan collageelementer blende
elektroniske musikere laver ofte deres værker med det udgangspunkt, at det kan remixes, samples, modificeres.
Jo bedre vi forstår hvad er, jo bedre vil vi genkende og forstå hvad der kommer